Om Højløkke Behandlingsoverblik & Indhold Billedegalleri Kontakt os
ETISKE REGLER

       Etiske regler for personalet på Højløkke Behandlingscenter♀

 

 

Højløkke arbejder ud fra den forudsætning, at afhængighed er en lidelse, som kan behandles og

   standses i sit forløb.

 

Der må ikke forekomme diskriminering af nogen art på grund af alder, race, seksuel identitet,

   religion, nationalitet, psykisk tilstand eller andet. Enhver klient skal behandles med værdighed og

   respekt.

 

Højløkke bygger på humanistiske og demokratiske idealer med respekt for, at enhver person er

   unik og ligeværdig.

 

Den ansatte er forpligtet til at opretholde respekten for andre professioner eller

   behandlingsformer, samt til enhver tid at være villig til at samarbejde med disse.

 

Den ansatte skal nøje iagttage den enkelte klients mentale og fysiske tilstand og om nødvendigt,

   evt. i samråd med klienten, drøfte den med kolleger eller læge/psykiater udefra.

 

Den ansatte skal til enhver tid vise vilje til at indse, hvornår det tjener klienten bedst at blive

   henvist til en anden behandlingsform eller instans.

 

Personalet skal til enhver tid udvise et objektivt, ikke dominerende forhold til klienten. Den

   ansatte må aldrig udnytte en (nuværende eller forhenværende) klient: 1) økonomisk eller 2)

   følelsesmæssigt.

 

Den ansatte skal besidde en ægte og oprigtig interesse for at hjælpe mennesker, der har problemer

   med kemisk afhængighed. Klienterne skal i så høj grad som muligt hjælpes til at kunne hjælpe sig

   selv.

 

Personalet skal medvirke til at udvikle behandlingen, ved f.eks. at medvirke til supervision, samt

   at deltage i relevante faglige kurser, seminarer, workshops o.l.

 

Den ansatte skal betragte forholdet til klienter og kolleger som fortroligt og respektere den

   enkeltes anonymitet, samt bidrage til en god tone på arbejdspladsen.

 

Personale, som selv har en baggrund som “afhængig”, er forpligtet til at følge en levevis, som er

   baseret på afholdenhed fra stoffer og alkohol, eller andre stemningsændrende midler.

   Overtrædelse af denne eller de øvrige etiske regler vil medføre øjeblikkelig suspension.

 

Den ansatte skal ved sit eksempel fremstå som eksponent for behandlingens principper.

 

Webdesign: 2K Webdesign - Hojlokke.dk - © 2012 - Højløkke Behandlingscenter ApS.
Tlf. 75 85 71 22 - Email: kontakt@hojlokke.dk - Besøgende: 31265.