HUSREGLER, FASE 1
Der må ikke forefindes eller formidles nogen som helst former for stemningsændrende rusmidler under ophold eller tilknytning til behandlingen på Højløkke. Dette gælder også lægeordineret medicin, som ikke er udleveret af personalet.
Alle anvisninger af personalet skal efterleves. I tilfælde hvor klienten skulle være i tvivl om rimeligheden heraf, vil Centerlederen gå ind i sagen.
Der er mødepligt ved morgenmad, frokost, aftensmad og alle møder der afholdes på Højløkke. Grunden til dette er, at meddelelser og beskeder gives på disse tidspunkter.
Dagsprogrammet er obligatorisk og skal overholdes.
Højløkke må ikke forlades uden personalets tilladelse. Klienter skal mindst have 30 stof/alkoholfrie dage før der kan gives tilladelse til at gå alene i omegnen. Overholdes dette ikke, bliver det betegnet, som hvis klienten har valgt at forlade behandlingen.
Der kan efter mindst 30 stof/alkohol frie dage søges om weekendudgang, første gang 24 timer.
Herefter kan der søges om weekendfri hver 4. weekend.
Efter 30 stof/alkoholfrie kan der søges om besøg. Besøget skal foregå søndag mellem kl. 13.00 - 17.00.
Herefter kan der søges om besøg hver 4. søndag.
Der findes klienttelefon på Højløkke. Der kan ikke ringes ud af huset fra denne. Nummeret må kun videregives til familie og pårørende. Telefontider vil fremgå ved opslag ved telefonen. Disse skal respekteres.
Der skal efter personalets anvisninger foretages ca. 2 timers praktiske opgaver pr. dag. Såsom morgenrengøring, madlavning mm.
Af hensyn til de øvrige klienter, er man forpligtet til at vise hensyn og respektere hinanden, samt kommunikere på en fornuftig måde. Vold eller trusler om vold, samt tyveri, tolereres ikke.
Der skal være ro i huset i kl. 23.00
Personlige effekter som tøj mm. skal forsikres af klienten selv. Værdigenstande som f.eks. mobiltelefon, hævekort mm. skal deponeres i Højløkkes pengeskab.
Ved evt. afbrydelse af behandlingen skal effekter, tøj mm. medtages af klienten. Sker dette ikke, vil efterladte effekter blive eftersendt for klientens egen regning, såfremt der foreligger en modtager adresse. Foreligger der ikke en modtager adresse eller penge til forsendelsen, vil effekter blive videregivet til Røde Kors efter en 1 måned. Højløkke Behandlingscenter er uden ansvar for efterladte effekter.
Ved første gangs afbrydelse af behandlingen ligger Højløkke penge ud til tog/busbilletten, som derefter vil blive fratrukket klientens indkomstgrundlag. Ved gentagende tilfælde, sørger klienten selv for billetkøb/udgift.
Vagthavende er Centerlederens stedfortræder. Vagthavende har således fuldmagt til at uddelegere opgaver og træffe beslutninger, disse skal efterleves.
Ved grov forsømmelse/tilsidesættelse af husregler samt dagsprogram kan ledelsen vælge at sanktionere med karantæne (7-30 dage) eller bortvisning.
Ved underskrift erklæres hermed, at klienten har læst ovenstående og at husreglerne vil blive overholdt.
Højløkke, den.....................
Klient:___________________________ f/Højløkke:_____________________________