Om Højløkke Behandlingsoverblik & Indhold Billedegalleri Kontakt os
NYHEDER

Certified Cenaps Treatment Specialist

Det er med stor stolthed, at Højløkke Behandlingscenter kan meddele, at CENAPS organisationen i Danmark har udnævnt Højløkkes Terapeut, Claus Rosendal til Certified Cenaps Treatment Specialist (CCTS). 

Det betyder, at Claus Rosendal udover officielt, at være den højest uddannet CENAPS Specialist i Danmark også er den eneste, som har titlen: Certified Cenaps Treatment Specialist (CCTS).

Denne udmærkelse fandt sted, da Højløkkes Terapeut team var på Depression og Tilbagefalds uddannelse i København den 3-6 November 2009, hvor de blev undervist af: Terence Gorski.

Skrevet d. 8. november 2009



Højløkke Certificeres

Nyhedsbrev

Oktober 2009

 

 

Det er med stor glæde for Højløkke Behandlingscenter, at kunne meddele, at Højløkke Behandlingscenter har opnået, stor anerkendelse for sit arbejde med stoffri døgnbehandling af stofafhængige i Danmark.

Højløkke Behandlingscenter har specialiseret sig i Behandling efter CENAPS- Modellen, som er udviklet i USA af Terence T. Gorski, som er en meget anerkendt underviser og forfatter inden for området.

CENAPS Modellen er en speciel designet evidensbaseret behandlingsform, ud fra en kognitiv og løsnings orienteret tilgang.

Den har i forskerundersøgelser i USA, vist sig særdeles velegnet til behandling af stofafhængige, og har skabt rigtig gode resultater både i USA og Danmark.

Som et statement på Højløkke Behandlingscenters anerkendelse, gæster Terence T. Gorski den 3. november 2009, Højløkke Behandlingscenter, hvor han ønsker, at se faciliteterne. Kl. 13.45 vil Terence T. Gorski overrække Højløkke Behandlingscenter certifikatet som ”Center of Exellence” på Hotel Australia i Vejle.

At blive en ”Center of Exellence” institution, er den højeste udmærkelse, man kan opnå indenfor CENAPS behandling.

Der er under 10 ”Center of Exellence” institutioner i verden, det viser noget om, hvor stor en indsats Højløkke Behandlingscenter og dets personale har gjort, for at opnå denne udmærkelse.

Læs mere om CENAPS og Terence T. Gorski her:                             

 www.cenaps.com, www.cenaps.dk og www.tgorski.com

 

Denne overrækkelse vil foregå den 3 november 2009 på Hotel Australia, Dæmningen 6, 7100 Vejle.

 

Program:

 

Kl. 13.45  Certifikat overrækkelse og oplæg fra Terence T. Gorski,

                 Emne: ”At skabe   historie gennem samarbejde”

                               (Making history through collaboration).

Kl. 14.45  Pause med kaffe og kage

Kl. 15.00 Afslutning

 

 

 

 

 

Terence T. Gorski: 

 

M.A.(master of arts), N.C.A.C. II (California Association of Criminalists), er grundlægger af og administrerende direktør for CENAPS® Corporation.

En konsulent- og uddannelsesvirksomhed, som har specialiseret sig i kemisk afhængighed, medafhængighed og tilbagefaldsforebyggelse.

Han er også klinisk chef for The National Relapse Prevention Certification School.

Han har en bachelor i psykologi og sociologi fra Northeastern Illinois University og en masters i Human Relations fra Webster University i St. Louis, Missouri.

Han er nationalt certificeret misbrugskonsulent.

Terence T. Gorski er en anerkendt forfatter, foredragsholder, afholder af workshops og en ledende specialist inden for områderne kemisk afhængighed og medafhængighed.

Terence T. Gorski’s evner til at forklare komplekse helbredelsesprincipper på en både underholdende og letforståelig måde har gjort ham til en populær foredragsholder.

Hans brede opfattelse af, hvad helbredelse indebærer, baseret på mere end tyve års klinisk erfaring, har revolutioneret behandlingen af tilbagefald.

Som formand for The CENAPS® Corporation i Spring Hill, Florida, har Terence T. Gorski bidraget med forskning, undervisning og konsulent-virksomhed til utallige behandlingssteder.

Han er internationalt anerkendt for sine bidrag til den generelle opbygning af viden om afhængighed, behandling, helbredelse og tilbagefald.

Hans metoder bliver brugt i hele verden i forbindelse med afhængighed, mentale problemer og i forbindelse med problemer med vold og kriminalitet.

Han behersker adskillige kognitiv- og adfærdsterapier og besidder stor viden om adskillige eksperimentale terapier.

Terence T. Gorski er en produktiv forfatter og har skrevet hundredvis af publikationer: bøger, pamfletter, lærebøger m.m. Hans materiale er også udgivet på video og lydbånd.

Hans arbejde er blevet oversat til flere sprog heriblandt dansk.

 

 

 

Med venlig hilsen

Højløkke Behandlingscenter

 

Klaus Schønfeld

Centerleder

 

Skrevet d. 10. oktober 2009



Webdesign: 2K Webdesign - Hojlokke.dk - © 2012 - Højløkke Behandlingscenter ApS.
Tlf. 75 85 71 22 - Email: kontakt@hojlokke.dk - Besøgende: 141056.